Om Ketil
Jeg startede som lille ved Suzuki Instituttet, hvor undervisningen bliver ført af strålende musikpædagoger. Så derfor kender jeg til disse elementer i den pædagogiske musikundervisning. Jeg har deltaget i masterclasses med Claus Myrup, Tim Frederiksen og Juan Drown. Jeg har bestået eksamen på Sankt Annæ MGK. Samme år søgte jeg på konservatoriet, hvor jeg nu får undervisning af Tim Frederiksen.
Om undervisningen
Jeg underviser på bratsch, hvor fokus ligger på grundteknik og klang med henblik på udvidelse af elevens musikrepertoire og -kendskab. Det er vigtigt, at eleven føler sig sikker på sit instrument, og der bliver sat klare mål for hver time, så eleven har noget at arbejde med derhjemme. Jeg mener, at det vigtigste ved undervisningen er det sunde musikmiljø, hvilket kan opnås med den rette pædagogiske undervisning.
Den første lektion
Vi starter ud med at snakke om elevens egne mål, kendskab til musik og hvad eleven godt kunne tænke sig. Vi starter ud med nogle skalaer med fokus på klang og teknik. Med elevens niveau i tankerne kommer nodelæsning evt. senere, da vi starter med at træne øret. Eleven får til sidst nogle relevante øvelser med hjem, som man kan øve sig på til næste gang.