Om Amalie
Jeg har sunget lige siden jeg var lille. Sang er min passion og mit frirum. Jeg nyder at synge samt forholde mig til lyrikken, jeg formidler. Til dagligt spiller jeg min egen musik rundt omkring i landet eller skaber musik i diverse studier. Derudover spiller jeg også klaver og kontrabas.
Om undervisningen
Jeg lægger vægt på kreativitet og teknik. Det er vigtigt for mig, at man får de rigtige øvelser med på vejen, men samtidig også får lov til at prøve sjove ting af og lege med musikken. For mig er det vigtigt at stemme, krop og lyrik bliver kombineret bedst muligt, så man kan fremføre en sang optimalt. Det handler ikke om at kunne frasere vildt hele tiden, men at finde en balance.
Den første lektion
For mig er det vigtigt at skabe et rum, hvor eleven føler sig tryg. Derfor starter jeg med at lave nogle intro-øvelser samt høre om elevens forventninger og ambitioner. Derefter tager vi en snak om elevens ønsker om sange, så vi kan starter derfra. Efterfølgende vil jeg også byde ind med sange, som jeg mener vil være et match for eleven.