Om Valdemar
Jeg er uddannet violinist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og fra Hans Eisler Musikkonservatorium i Berlin. Jeg producerer for major label artister i Danmark og udland og er selv signet som artist hos Warner Music Danmark og som producer hos Universal Publishing Scandinavia. Mine produktioner har streamet millioner af gange og er blevet spillet i radioen. Har også været med på adskillige albums/sange, der er gået guld/platin som f.eks. Christophers Netflix film “A Beautiful Life”, som gik nr. 1 på Netflix i verden, Malte Eberts “Julehjertets Hemmelighed”, som er gået platin, og Elias Buch’s “Brunette”, som peakede som nr. 24. på Spotify i DK og nr. 1 på TikTok charts i DK, samt en masse andre artister som Alex Vargas, Bathsheba, Mads Christian, Mattis m.m.
Om undervisningen
Violin
Jeg ligger vægt på, at det er sjovt og lærerigt for eleven. Undervisningen bliver skræddersyet til eleven, og jeg underviser på alle niveauer.
Musikproduktion
Jeg underviser på alle niveauer og i de fleste genrer og lægger stor vægt på, at eleven udvikler sin egen lyd og produktionsstil. Eleven vil lære tekniske egenskaber såsom EQ, komprimering og anden processering af instrumenter og vokaler.
Den første lektion
Vi lærer hinanden at kende og ser, om det er et godt match. Tænker vi finder ud af sammen hvad elevens ambitioner og behov er. Derefter kan vi begynde et undervisningsforløb, hvor vi går i dybden med musikalsk og teknisk kunnen inden for violin eller musikproduktion.