Om Isak
Mit navn er Isak, og jeg er født i 2003. Jeg har en baggrund som guitarist og komponist. Tidligere har jeg studeret musik med klassisk guitar som hovedinstrument på Malmö Latinskola. Jeg har også under løbet av 6-7 år taget lektioner for Johan Söllscher i guitar på Erik-Ruuths kulturhus i Höganäs. I de senere år har jeg også begyndt at specialisere mig på alt-guitar med 11-strenger og dermed også barok- og tidlig musik. Lige nu studerer jeg komposition på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og min musik er blevet spillet af flere professionelle ensembler i flere forskellige lande. I min musik arbejder jeg ofte med stemning og intonation, samt relationen med mellem pulsløs musik og musik med fast puls. Jeg spiller stadigvæk meget guitar, og jeg har stor erfaring med at spille mange forskellige typer af genrer. Jeg vil nok være et specielt godt valg som lærer, hvis du enten vil lære dig at spille rock/metalmusik eller klassisk musik, ny som gammel. Jeg har også en del erfaring med at spille forskellige typer af jazz, for exempel big band og bebop. Men jeg er altid åben for at undervise de stilarter, eleven spørger efter. Jeg taler godt engelsk, dansk og svensk.
Om undervisningen
På elguitar/klassisk guitar vil jeg lægge vægt på et godt mix mellem teknik og det musikalske. En god plektrumteknik eller en god klassisk højerhåndsteknik vil for exempel altid være noget vi vil stræbe efter. Men jeg vil ikke, at min undervisning skal bestå af en million meningsløse etuder og teknikøvelser. Derfor vil teknikøvelser altid gå sammen med musikken. Hvis eleven for eksempel selv siger at han/hun vil lære en specifik teknik, så vil jeg altid prøve at finde en sang eller et værk, hvor den teknik bruges. I teori kommer vi til at bruge tid på specifikke opgaver designet efter det eleven vil lære. Hvis eleven for eksempel vil arbejde mod at ansøge til et Musikkonservatorium, så vil undervisningen være tilrettelagt på én måde. Hvis eleven vil blive god til harmonisering eller kontrapunkt, så vil undervisningen blive tilrettelagt på en anden måde. Undervisning i komposition skal være centreret omkring elevens egne kompositioner. Jeg vil hjælpe eleven med at tage sine kompositioner til det næste niveau. Undervisningen kan tage mere teoretiske eller filosofiske rigtninger helt afhængigt af det, vi snakker om til lektionerne.
Den første lektion
Jeg vil lægge vægt på, at vi spiller det eleven selv finder interessant og synes er sjovt at spille. Derfor vil jeg altid spørge hvad eleven kan lide at lytte til. Jeg vil også altid spørge hvor meget guitar eleven har spillet tidligere, og hvad elevens egne målsætninger er. Derefter vil jeg prøve at finde en sang/et stykke, der passer med elevens smag og niveau.