Om Carsten
Jeg er oprindeligt uddannet pædagog og har arbejdet som sådan. Jeg har spillet professionelt i over 30 år og turneret i ind- og udland med en masse forskellige bands og solister, bl.a. Jesper Binzer og Mike Tramp. Jeg startede som pianist, indtil jeg fik bassen i hånden, og jeg har altid undervist og elsker det.
Om undervisningen
Jeg lægger meget vægt på, hvem DU er… musik er sjovt og det skal være det, som driver det, så det du gerne vil spille og lære, vil jeg gøre alt for, at du får lært. Således kan vi sammen få de basale færdigheder på plads, og de mest nødvendige teorier ind under huden. Men som sagt er koden hos mig, at det skal være sjovt undervejs, for derigennem lærer man mest – det er min filosofi.