Kenneth er uden tvivl en af landets bedste jazzbassister og er uddannet fra konservatoriet i Aalborg og København, hvor han i dag underviser. I 2010 modtog han prisen som årets nordjyske jazzmusiker, og han har i en årrække boet i Berlin og ved en blanding af talent, hårdt arbejde og en dedikation, som de fleste aldrig kommer i nærheden af, skabt sig en imponerende international karriere. Han turnerer verden rundt i mange forskellige orkestre på højt internationalt niveau, ligesom han med sit eget band har udgivet flere anmelderroste albums. Fx skrev en anmelder fra Gaffa om udgivelsen ”Clockstopper” fra 2012:
””Det er et album, der – i lige så stor udstrækning som det første – vidner om klasse, international klasse.”
Om undervisningen
Kenneth er en lærer for dig, der allerede er en dygtig bassist, og som brænder for at lære mere og udvikle dig. I undervisningen arbejdes der med time, polyrytmik, skæve taktarter og melodiøse baslinjer, komposition og meget andet.