Om Søren
Hej! Jeg hedder Søren og underviser i guitar og elbas. Jeg har over 20 års undervisningserfaring med både enkeltelever og sammenspilshold på forskellige musikskoler. Derudover har jeg igennem flere år undervist både børn og voksne privat. Jeg underviser pt. på Kvikmarken Privatskoles musikskole, hvor jeg har været seneste 7 år.
Over 2.000 koncerter
Jeg har studeret musik på Friedhem Folkhögskola i Sverige. Udover at undervise er jeg udøvende musiker, og jeg har spillet over 2.000 koncerter de seneste 25 år fordelt over hele Europa, USA, Canada og Asien. De seneste 15 år primært som bassist hos Thorbjørn Risager & The Black Tornado.
Jeg har produceret og mixet flere plader for forskellige bands og kan også undervise i digital musikproduktion (primært Studio One). Derudover har jeg medvirket på en række forskellige pladeudgivelser.
Om Undervisningen
Undervisningen tager udgangspunkt i dine ønsker. I undervisningen arbejder vi med akkorder, teknik, gehør, teori, genrekendskab og fortolkning af musikken i et omfang, der passer til dit niveau, dine interesser og dine individuelle mål. Omdrejningspunktet i undervisningen er ALTID lyst, motivation og udviking – uanset om du er barn eller voksen, begynder eller øvet.
Undervisningen i guitar kan bl.a. omfatte:
– Akkorder og melodier
– Improvisation
– Musikteori og hørelære
– Akkompagnement og rytmik
– Nodelære og læsning af tablatur
Undervisningen i elbas kan bl.a. omfatte:
– Grooves og rytmik
– Hvordan skaber man en basfigur
– Teknik
– Improvisation
– Nodelære og læsning af tablatur
“Søren er en fantastisk underviser og et fantastisk menneske. Jeg startede hos ham og kunne knap nok finde ud af, hvad en A-streng var, og efter 2 år bliver jeg nu tilbudt jobs som bassist her og der. Han har hjulpet mig med at komme ud i musikmiljøet og lært mig mere på en bas på så kort tid, end jeg turde drømme om. Jeg kan ikke andet end anbefale ham til alt og alle, som enten lige har samlet en bas op, eller som er øvet i det. Han forklarer meget pædagogisk, og han bruger et bredt genrerepetoire, så man får det hele med. Man kan ikke andet end at blive bidt af hans syn på musikken og hans altid rolige og opløftende energi.”
Sille B., tidligere elev