Om Charlotte
Jeg er alt/mezzosopran og uddannet i København på musikvidenskabligt
institut (MI), på operaskole og ved diverse masterclasses i ind- og udland med navne som bl.a. Douglas Yates, Christa Ludwig, Laura Sarti (Royal College of music i London) og ved Marinella Meli i Rom.
Min internationale karriere startede i Rom efter at have modtaget Dronning
Ingrids legat.
Siden har jeg sunget i diverse italienske koncerthuse og
på operascener som Teatro San Carlo, Teatro Comunale di Bologna, Teatro Maggio
musicale Fiorentino, Auditorium Roma, Teatro lirica di Cagliari, Teatro comunale di
Ferrara, Teatro comunale di Ravenna, Malmø Opera og Malmø Koncerthus.
Om undervisningen
Jeg underviser i klassisk sang og sangteknik. Jeg tager udgangspunkt i elevens niveau og ønsker. Vi vil opbygge en teknik og kropsbevidsthed, der gør, at du vil kunne synge klassisk repertoire.
En lektion består af 2 dele; dels af teknisk træning samt opvarmning af stemmen og anden del, hvor det valgte repertoire synges.
Jeg kan undervise på dansk , engelsk og italiensk.