Christian M.

Akustisk guitar, Guitar, Keyboard/Synthesizer, Rytmisk guitar
Kompetent og engageret underviser, som har evnen til at formidle viden på en meningsfuld, sjov og interessant måde.

Om Christian
Allround guitarist med 30 års erfaring tilbyder undervisning i spansk-, western- og el-guitar samt brug af synthesizers og keyboards. Endvidere er der mulighed for undervisning i studieindspilning samt viden om “vejen til bandet eller Twitchprofilen.”

Alle gængse genrer såsom indie, pop, rock, singer-songwriter, country, blues, R&B mm. er på menukortet. Improvisation lærers hurtigt med skalaer og “the CAGED-system”, så solostykkerne får kant og coolness.

Hvis du lægger tid og energi i projektet, så bliver instrumentet hurtigt en betroet følgesvend for livet med masser af fede og berigende oplevelser.

Undervisning
Guitaren er et udfordrende instrument, og mange lægger den på hylden eller sælger den efter 2 år i stuehjørnet, hvor den bare har samlet støv. Men med de rette teknikker og masser af sjove øvetimer behøver det ikke at blive din musikalske historie. Undervisningen er for alle om du er nybegynder, let øvet eller øvet.

Der benyttes digitale computerprogrammer til at træne hjemme (egenbetaling skal påregnes), så din øvning derhjemme bliver sjov og progressionen hurtig. Der er specielt udvalgt adgang til tutorials, som viser hvordan strumming, grebet,  og positionen på guitaren bør være, hvis man glemmer det fra undervisningen, når man skal øve.

Undervisning i synthesizer handler ud over akkorder, noder, rytme og tempo om de mange indstillingsmuligheder sådan et instrument rummer. Specielt i kombination med fx computerprogrammet Ableton Live giver tangenterne et overflow af muligheder – både til indspilning og musikproduktion. Undervisningen indeholder bl.a. læring om instrumenternes mulighed for at skabe atmosfære, lyde som en strygekvartet eller skabe det helt unikke Dance Groove, ligesom vi kommer til at arbejde med looping og lag i et akkompagnement.
Undervisningen er for alle om du er nybegynder, let øvet eller øvet.

Første lektion
Første lektion vil være en introduktion af dig til mig og mig til dig. Derfra laver vi en forventningsafstemning i forhold til antal timer og ønsket niveau.

Hvis du kan spille lidt, er der mulighed for at jamme sammen, men ret hurtigt går vi i gang med at øve på instrumentet. I slutningen af lektionen aftaler vi et forløb som udmunder i en “happy music camper”, som er dig.

Det er vigtig, at du føler dig tryg i undervisningen. Her er der plads til at lave fejl, og har man ikke nået at øve, så tager vi den derfra. Ingen har lært noget uden at lave fejl – masser af fejl. Det tager ca. 10.000 timer at mestre et instrument, så en god start er vigtig for, at du selv kan forsætte rejsen som glad musiker efter et undervisningsforløb hos mig.

Underviser også hos dig?

Ja, Christian kan også undervise hos eleven mod et mindre kørselsgebyr (aftales alt efter afstand). Ellers foregår lektionerne i 6600 Vejen.

Onlineundervisning

Christian M. tilbyder onlineundervisning - virtuelt via Skype, Messenger eller via video.
Læs mere...

Videoundervisning

Christian M. tilbyder videoundervisning og kan lave videoer til dig, der tager udgangspunkt i dit niveau, behov og ønske. Ved videoundervisning vil du typisk som ny elev betale prisen for 60 min. (også selvom videoen typisk vil være kortere), da der er meget forberedelse forbundet med videoproduktionen.
Læs mere...

Priser

30 minutter: 260 kr.
45 minutter: 390 kr.
60 minutter: 519 kr.

Rabatter

Vi giver altid en gratis lektion (30 min.) til nye elever, hvis du køber et 10 turs kort eller mere*. Ved 5 ture plus introlektion= 50 pct. rabat på de første 30 minutter af introlektionen. Jo flere lektioner du køber, jo mere rabat.

Rabatter:
Enkeltlektioner: ingen rabat
5 ture: indkassering af introrabat.
10 ture: 5 pct. i rabat og introrabat. (*= én gratis lektion)
15 ture: 7 pct. i rabat og introrabat.
20 ture: 8 pct. i rabat og introrabat.
25 ture: 10 pct. i rabat og introrabat.
Sådan! :)
Udfyld og indsend formularen herunder helt uforpligtende, og så hører du fra os, når underviseren har fundet plads til dig i skemaet.
Brug beskedfeltet til at fortælle om dit niveau og dine ønsker til undervisningen. Du modtager herefter en kvittering på mail.

Skriv til Christian M. og kontoret

Dit fulde navn *
E-mail *
Telefon
Telefonnummeret deles ikke med andre end din underviser, som gerne vil have mulighed for at ringe dig op, når I skal aftale dato.
Postnummer *
Vi har brug for at vide, hvor I landet du bor, så vi kan finde en underviser tæt på dig. Dit postnummer deles ikke med andre end din underviser.
Instrument *
Besked