Om Jeppe
Jeppe er i 40’erne, kommer fra Aarhus og har bl.a. været en del af jazzmiljøet i Berlin, dyrket latinamerikansk folkemusik samt sufi-musik i Pakistan. Jeppe skriver og indspiller sange med sit eget projekt Orb Out, og han har ligeledes været en del af musikmiljøet i Danmark i mange år. Jeppe er uddannet i Æstetik og Kultur samt som filminstruktør.
Om undervisningen
Jeppe lægger vægt på, at eleven finder sig selv og er motiveret til at blive bedre. Sammen finder I ud af, hvad du er passioneret omkring, og hvad du er god og mindre god til. Jeppe lægger vægt på, at undervisningen sender eleven på rette vej. Alt afhængig af elevens ønsker, er der også plads til konkret at se på produktionsteknikker eller strategier til at forløse egne projekter.
Den første lektion
Her ser underviser og elev nærmere på elevens register med nogle øvelser, som kan bruges til at forbedre vokalen.