Om Mikkel
Hej! Mit navn er Mikkel, og jeg har spillet guitar lige så længe, jeg kan huske! Jeg har prøvet mange forskellige genrer, og har derfor også kendskab til forskellige teknikker. Mit hovedfokus er improvisation og improviseret musik, men jeg spiller også i flere bands, hvor jeg følger noder eller andre rammer. Jeg har dyrket jazz, metal, rock, blues samt en smule bluegrass og klassisk. Jeg er meget motiveret for at udvikle mig, og min erfaring siger mig, at den motivation smitter af på andre!
Om undervisningen
I min undervisning lægger jeg vægt på effektiv og sjov udvikling baseret på mine egne erfaringer med læring af instrumentet. Der er mange ting som jeg med tiden har indset, at jeg selv manglede i min tidlige udvikling af mit spil, så jeg har et godt overblik over hvad jeg selv ville ønske, nogen havde lært mig før i tiden. Og det skal selvfølgelig komme mine egne elever til gode!
Den første lektion
Til vores første lektion vil jeg bede dig/jer om at spille for mig. Baseret på hvad du/I kan, vil jeg udarbejde en plan for at komme bedst videre fra det niveau og de kompetencer eleven i forvejen besidder. Læringen skal selvfølgelig også bunde i elevens egne interesser, og da jeg selv har en bred musikalsk baggrund, vil jeg med glæde undervise i lige præcis dét, som motiverer eleven. Er du helt begynder, tager vi den bare derfra.