Om Jonatan
Jonatan har spillet musik siden han var 9 år. I dag går han på det rytmiske musikkonservatorium i København. Ved siden af det, indspiller, udgiver, og spiller Jonatan live, med sit projekt Chopper. Her laver han alt fra bunden, det vil vil sige, at han indspiller og spiller alle instrumenter (indenfor de mere klassiske rytmiske instrumenter, guitar, bas, trommer, klaver), og vil derfor også nemt kunne lære fra sig på disse. Han har desuden arbejdet 7 år i en børnehave, hvor han har haft en masse musikalske projekter, til stor glæde for børnene. Jonatan lægger stor vægt på, at det skal være sjovt at spille, og at arbejde ud fra de behov og ønsker, der kommer fra eleverne. I hans bog findes der ingen regler indenfor musikkens verden, og han vil gerne inspirere til at musikken kan være et kreativt frirum, og ikke en skolebænk. Teori kan selvfølgelig også forekommer i undervisningen, men mere som et værktøj til at holde legen kørende. Han skylder selv meget af sin musikalske historie til en ung mand der passede ham i fritidsordningen. Det var ham der fik Jonatan til at spille trommer i tredje klasse, for nu at leve og ånde for musikken på fuldtid, og han ønsker nu at at give det videre til nogle nye unge musikinteresserede mennesker.
Om undervisningen
En legende og kreativ tilgang til det at spille musik. At tage højde for elevernes ønsker og behov. Der undervises i guitar, bas, klaver, og trommer. I guitarundervisningen vil der blive lagt vægt på at lære om fingerteknik, akkorder, og grundteori (alt efter hvilket niveau eleven er på) her efter vil vi tage om eleven/elevernes mål, ønsker og behov, og der vil derefter blive planlagt et forløb, hvor der vil blive arbejdet på at indfri disse. Niveau, ambitioner, og alder kan jo variere meget, så Jonatan ser det derfor som en pædagogisk nødvendighed ikke at have en endegyldig fast måde at undervise på, men at se hver elev som individ og arbejde ud fra det.
Den første lektion
Her vil Jonatan kort introducere sig selv, og hører om elevens mål og drømme, og i vil derefter i fællesskab blive enige om nogle mål, og give jer i kast med hvad end i finder på gerne at ville arbejde med. Hvis eleven er nybegynder, vil Jonatan tager mere styring og der vil primært starte med at blive arbejdet med at finde sig til rette på det pågælende instrument, lære om de basale teknikker, og den grundlæggende teori. For hver lektion vil der blive givet en lektie for, som i så vil tage op næste gang i mødes. Undervisningen kan både foregå på det rytmiske musikkonservatorie i københavn, hvor der også er mulighed for lån af instrumenter, eller hjemme hos eleven. Online undervisning kan også være en mulighed.