Om Antonio
Antonio Dayyani er en 22-årig trommeslager og musiker, der beskæftiger sig med en bred vifte af genrer fra jazz til latin til folk til funk til rock og tilbage igen.
Antonio har bl.a. medvirket i projekter som Jon Norman og DAYYANI, men er i dag mest aktiv med sit anmelder -og radioroste soloprojekt Antonio Dayyani, der tager udgangspunkt i det nordiske jazz-univers.
Trods sin unge alder har Antonio mange års erfaring med undervisning i trommer, hørelære og sammenspil, og har desuden afsluttet MGK Ø i Aarhus.
Undervisning
Undervisning i trommer med Antonio er sjovt, kropsligt og MUSIKALSK. Der arbejdes også med teknik, men udelukkende for musikkens, og ikke for teknikkens, skyld.
Antonio gør meget brug af SSB (Sang, Spil og Bevægelse) som opvarmning/kropslig forståelse af det I arbejder med på sættet.
Undervisning i hørelære handler om at træne det musikalske overblik, og her arbejdes der bl.a. med skalasang, teori og gehør. Det er sjovere end du tror!
Antonios mål som underviser er, at gøre sine elever gladere og mere musikalske, så de bliver klar til at skabe smuk musik alene og sammen med andre. Han håber også selv på at blive klogere undervejs.
Første lektion
Til din første time med Antonio vil I se hinanden an, og han vil lære din musiksmag, styrker og udfordringer at kende. Som altid startes der ud med en god opvarmning.
Det er vigtigt at barrierer mellem elev og underviser hurtigt brydes ned, så intet er pinligt, mærkeligt eller forkert.