Om Daniel
Jeg hedder Daniel, er i midten af 20’erne og eeeeelsker at spille guitar. Jeg har altid beskæftiget mig med guitaren og færdiggjorde i sommeren 2024 MGK Sjælland med hovedfag i guitar. Jeg har forinden undervist i omkring tre år som privatunderviser, på Solrød Musikskole samt på Køge Musikaftenskole. Jeg har undervist alt fra 5-årige børn, der knapt nok kan nå rundt om guitarhalsen til folk i 70’erne, som gerne vil lære at spille musik fra deres ungdom. Hos mig skal guitarundervisningen være sjov!
Om undervisningen
I min undervisning er det først og fremmest elevens drømme og umiddelbare behov, der er i fokus. Jeg har en masse materiale, vi kan gå i gang med, men jeg synes, at det er federe for alle, hvis du som elev selv har noget, du gerne vil arbejde med. Jeg har altid både spillet akustisk og elektrisk guitar, så det er 100% op til dig, hvilken én vi skal spille på fra gang til gang.
Den første lektion
I den første lektion skal vi lige lære hinanden lidt at kende. Vi skal have en lille snak om, hvem jeg er både som menneske og som underviser og hvem du er. På den måde får vi en god start på vores forhold, som vi kan bygge videre på igennem undervisningen.