Hanne Marie

Blokfløjte, Klaver for begyndere
En ung underviser der fokuserer på glæden ved at kunne spille musik.

Om Hanne
Barok og folkemusik? Det kan godt lyde som en underlig blanding, men med et ben på folkefestlige Fanø og et ben i hjertet af Esbjergs klassiske kulturliv føles det naturligt for mig at dyrke begge dele. Mit navn er Hanne Marie og jeg er 18 år gammel, studerer græsk og latin på Ribe Katedralskole og bliver student til sommer. Jeg bor i Tjæreborg, men min egen musikalske dannelse begyndte på Fanø, hvor jeg begyndte at spille blokfløjte i 2. klasse. Da jeg havde styr på fløjten startede jeg også til folkemusik, hvor vi var en mindre gruppe, der spillede sønderhoninger og fanniker. Samtidig med dette spillede jeg i andre små ensembler i Esbjerg, hvor vi spillede klassisk musik. Midtvejs i 8. klasse flyttede min familie til Tjæreborg, så folkemusikken var på pause i et halvt år, indtil jeg tog på Orkesterefterskolen i Holstebro på folkemusiklinjen. Sidenhen startede jeg på talentlinjen og gik der et år, hvorefter jeg vendte tilbage til almindelig soloundervisning. Nu er jeg begyndt at tage tilbage til Fanø for at spille folkemusik og er også lige begyndt at spille sækkepibe, men det lyder ikke så fornuftigt endnu (øvelse gør mester!) Desuden har jeg også spillet klaver i nogle år, og kan undervise i dette på begynderniveau, men det er blokfløjte, der er mit hovedinstrument.

Om undervisningen
Teori er helt klart vigtig for den musikalske indlæring, og det er sjovest at lære teorien, mens vi spiller, for ellers kan det risikere at blive lidt tungt. Det jeg vil lægge mest vægt på i undervisningen er, at eleven har det sjovt, for så vil der helt naturlig komme en motivering til at lære og spille mere. Dette gælder både for klaver- og blokfløjteundervisning.

Den første lektion
Det kommer an på elevens niveau og alder, men hvis han/hun aldrig har rørt ved instrumentet før, kommer første lektion til at forløbe således:

Blokfløjte: Der vil blive lagt vægt på, hvordan man artikulerer i fløjten samt helt basale greb og nodeværdier. Dette vil ske, mens vi prøver at spille lidt. I næste lektion vil der være repetition fra sidste lektion, og alt efter hvordan repetitionen er forløbet, vil vi gå et skridt videre.

Klaver: Her vil der blive lagt vægt på basal fingersætning samt nodeværdier.

Underviser også hos dig?

Ja, Hanne Marie underviser kun hos eleven. Et mindre kørselsgebyr kan forekomme alt efter afstand. Ellers undervises der i 6731 Tjæreborg.

Onlineundervisning

Hanne Marie tilbyder onlineundervisning - virtuelt via Skype, Messenger eller via video.
Læs mere...

Videoundervisning

Hanne Marie tilbyder videoundervisning og kan lave videoer til dig, der tager udgangspunkt i dit niveau, behov og ønske. Ved videoundervisning vil du typisk som ny elev betale prisen for 60 min. (også selvom videoen typisk vil være kortere), da der er meget forberedelse forbundet med videoproduktionen.
Læs mere...

Priser

30 minutter: 175 kr.
45 minutter: 250 kr.
60 minutter: 300 kr.

Rabatter

Vi giver altid en gratis lektion (30 min.) til nye elever, hvis du køber et 10 turs kort eller mere*. Ved 5 ture plus introlektion= 50 pct. rabat på de første 30 minutter af introlektionen. Jo flere lektioner du køber, jo mere rabat.

Rabatter:
Enkeltlektioner: ingen rabat
5 ture: indkassering af introrabat.
10 ture: 5 pct. i rabat og introrabat. (*= én gratis lektion)
15 ture: 7 pct. i rabat og introrabat.
20 ture: 8 pct. i rabat og introrabat.
25 ture: 10 pct. i rabat og introrabat.
Sådan! :)
Udfyld og indsend formularen herunder helt uforpligtende, og så hører du fra os, når underviseren har fundet plads til dig i skemaet.
Brug beskedfeltet til at fortælle om dit niveau og dine ønsker til undervisningen. Du modtager herefter en kvittering på mail.

Skriv til Hanne Marie og kontoret

Dit fulde navn *
E-mail *
Telefon
Telefonnummeret deles ikke med andre end din underviser, som gerne vil have mulighed for at ringe dig op, når I skal aftale dato.
Postnummer *
Vi har brug for at vide, hvor I landet du bor, så vi kan finde en underviser tæt på dig. Dit postnummer deles ikke med andre end din underviser.
Instrument *
Besked