Om Jacob
Jeg har arbejdet intensivt med musik i flere år og dyrker alt andet musik en mainstream musik – fra techno til jazz og cubansk disco. Jeg har spillet på klubber i Prag, Norge, Sverige og Danmark. Jeg spiller jævnligt på Culture Box, men har også haft min gang på Hangaren, Module og Et Andet Sted.
Om undervisningen
Først og fremmest er det vigtigt for mig at vide, hvad ens mål og drømme er i forhold til musik. Ikke alle har lyst til at rejse verden rundt og være smart DJ. Dernæst vil sørge for, at vi opbygger nogle sunde vaner i forhold til at nå de mål, eleven sætter. Dernæst er det selvfølgelig vigtigt for mig at lytte til, hvad eleven ønsker at lære – når det er sagt, skal det jo også helst være noget der giver mening i forhold til hvor man står nu, og jeg vil guide derhen bedst muligt.
Jeg underviser i DJ’ing og i at spille med 3 afspillere. Derudover kan jeg undervise i at lave techno i Ableton samt sound design. Jeg har desuden en masse synths og andet hardware, jeg kan undervise i.
Den første lektion
Til første lektion vil jeg prøve at skabe en relation og få eleven til at føle sig godt tilpas – det kan være svært at møde et nyt menneske for første gang i en kreativ ramme. Jeg vil spore mig ind på hvad dine drømme og ønsker er, og så vil jeg snakke lidt om rutiner og metoder, så vi sørger for at sikre nogle gode vaner, der imødekommer det mål, vi sammen sætter os. Herefter er det naturligvis bare i gang!