Jens E.

Althorn, Barytonhorn, Basun, Euphonium, Flygelhorn, Trombone, Trompet
Jens har en alsidig baggrund og stor pædagogisk faglighed, der kan understøtte den enkeltes musikalske vej og tekniske bemestring af sit instrument.

Om Jens
Jens er uddannet hos Mogens Andresen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som orkestermusiker med bas-basun som hovedfag og har også haft private studier hos Arnold Jacobs og Charles G. Vernon, begge fra Chicago Symphony Orchestra. Allerede i gymnasiet blev Jens engageret hos Thad Jones Eclipse i København, og i 1984 blev han ansat i Danmarks Radios Bigband. Jens’ musikalske mentor var Mogens Andresen, som tidligt introducerede ham til mange genrer, f.eks. barokmusik, hvilket senere førte til dannelsen af Copenhagen Cornetts & Sackbuts med hvem b.la. udgivelsen “Hofkappellets Stemmebøger” blev indspillet i samarbejde med Vokalensemblet Ars Nova. Af ren og skær nysgerrighed forlod Jens sin karriere som professionel musiker og blev i 90’erne cand mag i pædagogik fra Københavns Universitet og har herefter været underviser og leder på en række uddannelsesinstitutioner. I nyere tid har Jens haft eget designfirma og møbelsnedkeri – fordi mennesker rummer mere end een passion. Da Jens fyldte 60 forærede familien ham et flygelhorn, og siden har han ikke set sig tilbage. Jens går selv til sang på musikskolen i Vordingborg, fordi det nåede han aldrig som barn.

Om undervisningen
På alle messingblæserinstrumenterne gør man grundlæggende det samme – selvfølgelig vil der være trækket til forskel fra basunen til ventilinstrumenterne, men blæseteknikken er den samme bortset fra legatospillet, der stiller særlige krav til basunisten. Jens lægger vægt på at tilpasse sin undervisning til den enkeltes behov, derfor sammensætter han undervisningen ud fra en række forskellige “skoler” afhængig af elevens musikalske motivation og tekniske ambitionsniveau.

Den første lektion
Den første lektion er altid Jens’ “egen”, så han kan lære, hvad hans elev vil med musik? For alle elever – den 6-årige nybegynder, den professionelle musiker eller den passionerede jazzmusiker på 80+ – har alle noget, der driver dem. Elevens personlige motivation er udgangspunktet for undervisningen og samtidig det, der skal få ham eller hende til at blive ved; også når det bliver lidt svært. Afhængig af elevens niveau vil vi arbejde med f.eks. åndedræt, mundstykkespil og enkelte ting på instrumentet. Ofte vil valget af musik i de første lektioner tage udgangspunkt i sange, som eleven kan udenad. Ofte anbefaler Jens at begynde med en dobbeltlektion, så der bliver plads til små pauser og til at komme ind i det fælles sprog, som indgår i undervisningen. Alle lektioner – også den første – afsluttes med opsamling af de ting eleven skal arbejde med i den kommende periode. Ofte indspiller Jens små lydfiler undervejs i lektionen, som eleven kan vende tilbage til derhjemme i tiden mellem lektionerne.

Underviser også hos dig?

Ja, Jens kan også undervise hos eleven, evt. mod et mindre kørselsgebyr (aftales alt efter afstand). Ellers foregår lektionerne på Lindevej, 4720 Præstø.

Onlineundervisning

Jens E. tilbyder onlineundervisning - virtuelt via Skype, Messenger eller via video.
Læs mere...

Videoundervisning

Jens E. tilbyder videoundervisning og kan lave videoer til dig, der tager udgangspunkt i dit niveau, behov og ønske. Ved videoundervisning vil du typisk som ny elev betale prisen for 60 min. (også selvom videoen typisk vil være kortere), da der er meget forberedelse forbundet med videoproduktionen.
Læs mere...

Priser

30 minutter: 250 kr.
45 minutter: 325 kr.
60 minutter: 399 kr.

Rabatter

Vi giver altid en gratis lektion (30 min.) til nye elever, hvis du køber et 10 turs kort eller mere*. Ved 5 ture plus introlektion= 50 pct. rabat på de første 30 minutter af introlektionen. Jo flere lektioner du køber, jo mere rabat.

Rabatter:
Enkeltlektioner: ingen rabat
5 ture: indkassering af introrabat.
10 ture: 5 pct. i rabat og introrabat. (*= én gratis lektion)
15 ture: 7 pct. i rabat og introrabat.
20 ture: 8 pct. i rabat og introrabat.
25 ture: 10 pct. i rabat og introrabat.
Sådan! :)
Udfyld og indsend formularen herunder helt uforpligtende, og så hører du fra os, når underviseren har fundet plads til dig i skemaet.
Brug beskedfeltet til at fortælle om dit niveau og dine ønsker til undervisningen. Du modtager herefter en kvittering på mail.

Skriv til Jens E. og kontoret

Dit fulde navn *
E-mail *
Telefon
Telefonnummeret deles ikke med andre end din underviser, som gerne vil have mulighed for at ringe dig op, når I skal aftale dato.
Postnummer *
Vi har brug for at vide, hvor I landet du bor, så vi kan finde en underviser tæt på dig. Dit postnummer deles ikke med andre end din underviser.
Instrument *
Besked