Om Jesper
Jesper er selv uddannet trommeslager og underviser fra Syddansk Musikkonservatorium i Odense og Codarts i Rotterdam. Han har stor erfaring med at undervise både børn og voksne på alle niveauer i både trommer og sammenspil. Ud over at være underviser spiller Jesper også i flere forskellige bands, med erfaring fra turnéaktivitet rundt i Europa.
Om undervisningen
Undervisningen indeholder:
• Indgående arbejde med puls og grooves
• Indførelse i forskellige genrer, som f.eks. rock, pop, jazz, latin m.m.
• Improvisation og fills
• Undervisning i god stikteknik og ergonomi bag trommerne
• Introduktion og arbejde med rudiments og stickings
Undervisningen vil også i høj grad være bundet op på en musikalsk kontekst, sådan at man hurtigt får fornemmelsen af, hvordan man kan koble øvelserne til musik. Jesper vil også have fokus på at udvikle gode vaner, sådan at I sammen hurtigt opnår fremskridt bag trommerne.
For MGK-/konservatorieforberedende undervisning vil vi arbejde med:
• Stilkendskab, herunder rock, funk, latin og jazz
• Avancerede koordinationsøvelser
• Transskriptioner af trommeslagere
• Nodelæsning – herunder både ensemble sheets og etuder
• Hørelære og teori
• Udvikling af flow og brug af rudiments på sættet
Jesper vil desuden også gerne hjælpe med at være banddoktor ifb. med optagelsesprøver på MGK, Konservatoriet eller lignende uddannelser.
Den første lektion
Undervisningen vil tage udgangspunkt i elevens ønsker samt de krav, som er til evt. optagelsesprøver. Som underviser finder Jesper det grundlæggende vigtigt, at I har det sjovt i undervisningslokalet, da han tror på, at det er det bedste udgangspunkt for læring.