Om Kasper
Mit navn er Kasper, og jeg har spillet guitar i over 30 år. Jeg har undervist siden jeg var 20 og har selv fået undervisning i ca. 10 år, herunder på MGK som ung. Jeg bor lidt uden for Næstved og jeg tager gerne ud og underviser hos dig, skulle det passe bedst. Jeg underviser primært i Elektrisk Guitar, Musik Teori og Nodelære. Derudover underviser jeg også i western og spansk guitar (akustisk guitar).
Om undervisningen
Min erfaring med elever er, at for at behandle alle ens, skal man behandle alle forskelligt. Derfor tager jeg udgangspunkt i det materiale og de læringsmetoder DU synes er spændende, for at vi rammer præcis det du kunne tænkte dig at forbedre på den mest effektive måde. Jeg går op i, at vi har en god kommunikation og relation, for at vi begge kan slappe mest muligt af og dermed være i det mest optimale læringsmiljø.
Jeg spiller Funk, Rock, Blues og Pop, men elsker samtidig også Fusionsjazz, Hiphop, Country og alle genrer derimellem. Jeg vi som lærer prøve at kortlægge de områder, jeg synes vi bør arbejde med for at du kan blive en god allround guitarist. Jo flere genrer, begreber og metoder man prøver at arbejde med, jo lettere er det at spille sammen med andre. Vi kan arbejde med teknik og med rytmisk forståelse. Hvordan spiller man en fed rytmeguitar og hvad med en overbevisende guitarsolo? Hvis du vil lære noder, teori eller måske bare lære nogle sange til at spille om lejrbålet, så vil jeg meget gerne arbejde med dette også. Det er dig, der sætter retningen for hvor vi skal hen.