Om Kasper
Jeg er 23 år, og har spillet guitar i godt 15 år. Jeg har gået på MGK i Helsingør, hvor jeg blev optaget i 2020 som guitarist. Til dagligt spiller jeg for en masse forskellige artister i København. Jeg bor og underviser på Frederiksberg, men kører gerne ud mod gebyr.
Lige nu spiller jeg for Jeuru, Ung-Skab, Såforsatan, Karl Meyer, GR8SCOTT og fra tid til anden har jeg spillet med Ivan$ito.
Derudover har jeg også lavet en masse studiearbejde, hvor jeg har været co-writer eller har indspillet guitar, keys eller bas.
Når jeg er ude og spille for tiden er det primært indenfor pop, indie, Rn’B og hi-hop genren. Jeg har dog også beskæftiget mig med at spille en del Jazz, fusion, rock, afrobeat og blues, alt sammen i forskellige afarter. Jeg gør mig meget i at trække på forskellige elementer fra forskellige genre, når jeg arrangere eller laver musik.
Jeg har førhen givet privatundervisning i guitar, undervist i musik på en folkeskole og undervist i sammenspil på musikskole.
Undervisning
Fællesnævneren for al min undervisning er at det skal være sjovt, motiverende og at eleven kan mærke at de gør fremskridt. Det gælder om at finde ud af hvad elevens individuelle mål er.
GUITAR: I min undervisning lægger jeg vægt på teknik, groove, overblik, hørelære og teorien bag det hele. Her videregiver jeg redskaber som eleven kan bruge til selv at lave øvelser, som vil hjælpe dem med at få den lyd eller de tekniske kompetencer eleven søger.
BAS: Jeg tilbyder bas undervisning til begyndere og let øvede. Her er der fokus på at lære sange, teknik, groove og overblik.
MUSIKTEORI/HØRELÆRE: Dette hører naturligvis med ind under både guitar og bas, men jeg tilbyder det også som enkeltfag.
Første lektion
Det er vigtigt at musik helst skal forblive sjovt. I din første lektion med mig vil vi derfor først og fremmest prøve at finde frem til det du gerne vil lære. Derefter kan vi lægge en plan for hvordan du når dit mål, på en måde der passer ind i din hverdag.