Om Kent
Kent har undervist i musik i mere end fyrre år. Eleverne har været i alderen fra 6 år til 76 år fra helt nybegyndere til meget øvede. Kent har fortrinsvis undervist i sammenspil, men har også stor erfaring i at undervise i guitar, ukulele, trommer og bas.
Om undervisningen
Kents undervisning tager – uanset instrument – udgangspunkt i, at det skal være sjovt! Det er således ikke specielt vigtigt at lære noder, skalaer eller andet teori. Derimod er det vigtigt at starte en nysgerrighed hos eleven. Du skal derfor ikke til eksamen hver gang og vise, hvad du har lært –det er helt op til dig selv. Det kan godt være, du indimellem vil blive bedt om at spille noget fra tidligere; men det er i så fald for at komme videre til næste spændende lydbillede. Den bedste motivation for at kunne blive god til at spille er kort sagt at få lært nogle tips og tricks, der virker lige med det samme. Det giver nemlig lyst til at øve, når man hurtigt kan spille noget, der lyder godt!
Den første lektion
Under første lektion vil vi koncentrere os om, hvor eleven er rent musikalsk og spillemæssigt og tage udgangspunkt i det.