Om Kim
Jeg har spillet guitar i det meste af mit liv, ca. 50 år. Jeg har spillet i mange forskellige bands og stået på scenen et utal af gange. Jeg underviser både i el- og akustisk guitar. Senere i livet uddannede jeg mig til musiklærer med klassisk guitar som hovedinstrument. Jeg er en afslappet og rolig person med et positivt gemyt, og jeg engagerer mig altid 100% i det jeg foretager mig. Jeg startede med at undervise i 90’erne og har undervist ”on and off” siden”, så jeg har gennem årene haft rigtig mange elever. Rent jobmæssigt har det stort set altid drejet sig om formidling og undervisning.
Om undervisningen
Jeg underviser begyndere, let øvede og øvede. Jeg finder det meget vigtig at tage udgangspunkt i dine ambitioner og personlighed. Vil du virkelig noget med dit guitarspil, eller vil du blot hygge dig og spille omkring lejrbålet en varm sommeraften? Der er ikke noget rigtigt eller forkert.
Jeg kan lære dig:
-Teknikker til venstrehåndens arbejde på gribebrættet.
-Højre hånd: Hvordan du anslår strengene rigtigt og hvordan fingrene skal bruges ved fingerspil
-Noder
-Tabulatur
-Hørelære
-Musikteori
-Rytmik
-Improvisation
-Fraseringer
Den første lektion
Den første gang skal vi afprøve om kemien passer. Det er meget vigtigt, så du kan føle dig mødt og forstået, både som guitarelev, men også som menneske. Min fornemmeste opgave er at møde dig, hvor du er, og finde ud af dit niveau, inden vi starter. Jeg er meget garvet i “en til en”-situationen via min sideløbende karriere som coach, så jeg kan hurtigt fornemme, hvordan du skal undervises. Men det er dig der bestemmer, hvad du vil undervises i, og hvordan. Jeg er blot din guide og underviser.