Om Kristine
Mit navn er Kristine, og jeg har spillet musik næsten hele livet. Som barn gik jeg i mange år til klaver, men fandt først glæden i musikken, da jeg begyndte at spille bas. Siden har jeg spillet en masse og har blandt andet erfaring med at spille i bigband, popmusik, punk, funk, soul og en masse selvskrevet musik. Jeg studerer i øjeblikket elbas på mit tredje og sidste år på MGK i Viborg. Musikken har giver mig rigtigt meget glæde, og jeg ELSKER at dele den med andre.
Om undervisningen
Min undervisning handler først og fremmest om at hjælpe eleven til at finde en glæde og passion i musikken. Det kan være skide sjovt at spille musik og at øve sig! Hvis du først synes det er sjovt, går der ikke længe inden du kan spille en masse fede numre. Jeg vil hurtigt give eleven nogle redskaber til at blive selvstændig og udvikle gode øvevaner. For mig er det vigtigt at give eleven en bred musikalsk forståelse, som ikke kun omfatter bassen – men også en generel viden om hvordan musik er opbygget. Undervisningen vil være tilpasset hvad elevens egne mål og ønsker er, og jeg vil gøre mit absolut bedste for at gøre den til et trygt rum, hvor der er en masse plads til at fejle og at blive bedre.
Den første lektion
I din første lektion vil vi kort snakke lidt om hvad dine mål er, og hvilken slags musik du kan lide. Derefter vil vi gå videre til at spille lidt. Vi kan enten i forvejen aftale en sang, som du gerne vil lære, ellers tager jeg et nummer med 🙂