Laila B.

Guitar, Sang, Trompet
En engageret, sjov, lyttende og anerkendende underviser, der synes at musikken skal være sjov at gå ind i.

Om Laila
Jeg hedder Laila, og jeg har spillet og sunget musik, siden jeg var seks år gammel. Jeg har over 20 års erfaringer i arbejdet med børn, unge og voksne. Jeg har gennem årene spillet i forskellige bands og været en del af en duo i mange år. I dag spiller jeg til forskellige arrangementer. Jeg har undervist børn, unge og voksne i perioder siden jeg var 17 år og har de fleste erfaringer med rytmisk musik inden for genrerne rock, folk, country og popmusik. Jeg bruger både engelske og danske sange.

Musik er en fantastisk måde at arbejde med sig selv på, du kan få hjælp til håndtere sceneskræk, angst og usikkerhed og blive bedre til at stå frem som den du ønsker at være. Gevinsten er selvfølgelig også at du kan blive god til at synge, spille guitar eller begge dele. Jeg har selv brugt musikken til at turde stå foran andre mennesker og til at håndtere mine følelser, min frygt for at fejle og min angst for at ikke være god nok.

Om undervisningen
Det skal være sjovt, inspirerende og spændende at spille musik. Det vigtigste er, at du føler vi svinger sammen og at du føler dig godt tilpas i undervisningen. Jeg underviser i rytmisk guitar, hvor du lærer de akkorder, du har brug for. Vi fokuserer på, at du bliver god til rytmen, og hvis du har lyst synger du også. I sangundervisningen fokuserer vi på din vejrtrækning, din holdning, din mimik, din stil og dit udtryk.

Den første lektion
I den første lektion taler vi om, hvilken slags musik du kan lide. Vi taler både om dine tanker, følelser og baggrund for at ville spille musik. Det er vigtigt, at vi får en god snak inden vi går i gang med undervisningen. Når vi har talt sammen og jeg har fået et indtryk af hvem du er og hvad du drømmer om, så taler vi om planen for din undervisning. I den første lektion prøver vi os lidt frem med musikken, så du får en fornemmelse af, hvordan det vil være at mødes med musikken sammen med mig. Hvis du er usikker i starten, så er det helt naturligt, alle har sommerfugle i maven, når man skal lære noget nyt. Jeg viser dig hvad du kan gøre, jeg bakker dig op og hjælper dig med hvordan du tackler sommerfuglene, så du kan komme godt i gang med musikken.

Underviser også hos dig?

Nej, Laila underviser hos sig selv på Aarøsundvej, 6100 Haderslev.

Priser

30 minutter: 250 kr.
45 minutter: 325 kr.
60 minutter: 399 kr.

Rabatter

Vi giver altid en gratis lektion (30 min.) til nye elever, hvis du køber et 10 turs kort eller mere*. Ved 5 ture plus introlektion= 50 pct. rabat på de første 30 minutter af introlektionen. Jo flere lektioner du køber, jo mere rabat.

Rabatter:
Enkeltlektioner: ingen rabat
5 ture: indkassering af introrabat.
10 ture: 5 pct. i rabat og introrabat. (*= én gratis lektion)
15 ture: 7 pct. i rabat og introrabat.
20 ture: 8 pct. i rabat og introrabat.
25 ture: 10 pct. i rabat og introrabat.
Sådan! :)
Udfyld og indsend formularen herunder helt uforpligtende, og så hører du fra os, når underviseren har fundet plads til dig i skemaet.
Brug beskedfeltet til at fortælle om dit niveau og dine ønsker til undervisningen. Du modtager herefter en kvittering på mail.

Skriv til Laila B. og kontoret

Dit fulde navn *
E-mail *
Telefon
Telefonnummeret deles ikke med andre end din underviser, som gerne vil have mulighed for at ringe dig op, når I skal aftale dato.
Postnummer *
Vi har brug for at vide, hvor I landet du bor, så vi kan finde en underviser tæt på dig. Dit postnummer deles ikke med andre end din underviser.
Instrument *
Besked