Om Lasse
Lasse har spillet med utallige musikere og har altid gjort sit bedst for at støtte de andre, når de spiller. Det har været tilfældet i rock såvel som i jazz og folk. Lasse har spillet bas for metalbandet Chronicle fra 2013 til 2015 og udgav cd’en “Welcome the Darkness” på daværende tidspunkt sammen med dem. Han forlod dog bandet for at finde noget mere genrefrit. Efterfølgende var han på Løgumkloster Højskole, hvor det omhandlede jazz.
Om undervisningen
Lasse er selv blevet undervist af adskillige lærere og kender til flere måder at undervise på. Det er op til eleven, hvad der foretrækkes. Det vigtigste er at lytte til hinanden, når man spiller. Det kræver i virkeligheden så lidt at spille godt. Det helt store arbejde ligger i, hvordan man tænker omkring musikken.
Den første lektion
Det kommer helt an på eleven og vedkommendes ønsker. Eleven vil lære at trække vejret og få overblik over, hvad man laver. Lasses motto er, at det er luften og stilheden mellem tonerne, der giver tonerne deres værdi.