Om mig
Mit navn er Lucas, og jeg er 23 år gammel. Jeg har spillet musik i 12 år med min guitar, hvor jeg gennem mit musikliv har modtaget undervisning på Sejergaardens Musikefterskole, Sankt Annæ Gymnasium, Næstved Musikskole og på MGK Sjælland.
Det betyder at jeg dyrker musik på et meget højt niveau, og har beskæftiget mig fagligt med teknik, teori, performance og formidling. Derved har jeg kompetencerne til at imødekomme mine elever, hvor vi sammen kan bane vejen til deres næste mål.
Vigtigt i min undervisning
Som underviser synes jeg, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i hvad eleven har lyst til at lære og spille. Det handler om at finde ind til elevens spilleglæde og nysgerrighed. Det kunne være at lære så mange så muligt, blive en haj til musikteori, skabe din unikke spillestil eller noget helt andet.
Musikgenre
Efter min egen optik har jeg en meget bred musiksmag, da jeg ikke lader mig begrænse af specifikke musikgenre. I mine tidlige teenageår startede jeg med at spille undergrundsmetal og rockmusik, men mod starten af tyverne har jeg beskæftiget mig meget med jazzmusik og popmusik. Men da jeg er et meget nysgerrigt menneske, så holder jeg også af at udforske andre musikgenre, og derfor har jeg fået erfaring med at spille blues, folk, dansktop, højskolesange og salmer.
Undervisning på andre instrumenter
El-Bas
Jeg har tidligere modtaget undervisning på el-bas. Så jeg har erfaring på dette instrument, og kan undervise begyndere og letøvede bassister, og dermed hjælpe dem videre mod deres musikalske mål og ambitioner.
Ukulele
I min fritid har jeg spillet meget ukulele, da jeg gang på gang bliver imponeret over hvor meget glæde det lille instrument kan bringe. Så derfor underviser jeg også på det lille hyggelige instrument.