Om underviseren
Her kommer et par hurtige facts om Mikkel:
– Er uddannet pædagog og brænder for musik.
– Har spillet guitar siden starten af 90’erne. Har spillet i flere bands bl.a. Pickled Platypus og We Send Smoke Signals.
– Laver og optager selv musik i sit hjemmestudie
Undervisningserfaring
Mikkel underviser både voksne og børn, begyndere og lettere øvede. Undervisningen tilrettelægges alt efter elevens niveau, og Mikkel sørger for at undervise i et tempo, hvor eleven kan følge med og samtidig udvikle sit spil fra gang til gang. Mikkel har undervist i guitar i en del år og har også undervist i musik i en ungdomsklub.
Uddannelse
Mikkel er uddannet pædagog med bachelor i dagtilbudspædagogik. Gennem sit arbejde som børnehavepædagog har han i mange år arbejdet med rytmik og her har guitaren altid været med. Mikkel har særlig fokus på det pædagogiske i undervisningen og på at finde det ‘flow’ med eleven, hvor indlæringen kører mest flydende. Mikkel er meget tålmodig, og der er ikke noget, der hedder ’dumme spørgsmål’.
Om undervisningen
Først gennemgås basal teori og guitarens forskellige dele. Der underviser både på spansk, western og el-guitar. Man starter med at lære at stemme – både med tuner og efter gehør. Eleven lærer at læse og skrive tabulatur ved hjælp af simple riffs. Dernæst kigges der på de åbne akkorder, der indlæres ved hjælp af simple sange. Når de åbne akkorder er mestret, er det næste skridt power- og barré-akkorder.
Elever kan selv komme med ønsker til undervisningen
Er der særlige sange, man som elev gerne vil lære, er der også plads til at se på dem. Det er altid en god motivator at spille sange, man rigtig godt kan lide 🙂