Om Mirwais:
Jeg har ca. 20 års erfaring med optræden i traditionel- og fusionsmusik samt privat undervisning af nybegyndere/professionelle musikere i Tabla og dertil indiske rytmer og ragaer.
Jeg har siden 2004 fået undervisning af læremesteren Asif, som er elev af den legendariske Alla Rakha – også kendt for at have akkompagneret fx Ravi Shankar, The Beatles og John Coltrane m.m.
Med dette tilhører jeg en solid skole indenfor Tabla, og kan derfor videreføre denne stærke rytmetradition og praktisk erfaring med fusionsmusik til andre via undervisning.
Om undervisningen:
Jeg har undervist mange forskellige niveauer af elever i alle aldersgrupper gennem flere år. Mange af mine tidligere elever siger, at jeg har en god forståelse for at gøre undervisningen spændende og relevant ift. klassisk og andre genrer.
Med mig kan I altså få en underviser, som har en stærk pædagogisk tilgang og masse tålmodighed med nye elever, der kan lære spændende rytmer fra sig.
Om instrumentet og Mirwais’ erfaring:
Tabla er et meget fleksibelt og anerkendt verdensinstrument, der passer ind i al slags musik – dette er påvist af prisbelønnede Tabla-legender som f.eks. Zakir Hussain.
Jeg har spillet i teater-orkestre (Folketeatret, Hodja fra Pjort 2016), big bands (med kapelmestre som Morten Carlsen kendt fra New Jungle Orchestre), World On A String (Jazz/Nordisk band ledt af Bjarke Falgren og John Sund), Oriental Mood (Mellemøstligt fusionsband), klassisk indiske koncerter og meget mere…
Referencer og anmeldelser om mine musikalske evner:
Gaffa anmeldelse 2016 – “Mirwais er den nye åbenbaring – en helt ung dansk tabla-spiller af indisk afstamning. Hans lette, uhøjtidelige, men sikre omgang med slagtøj giver de etablerede musikeres rutinerede pondus et levende modspil.”
Gaffa anmeldelse 2015:”…og den fremragende afghansk-fødte tablaspiller, Mirwais.”
WOMEX:”…grew up in Denmark and is today one of the best tabla players in Scandinavia.