Om Nikolaj
Nikolaj har spillet på trommer, siden han var otte år, og han har en stor passion for at lære fra sig om spil og musikteori. Nikolaj er fast medlem af rockgruppen ”Sort Sommer,” der spiller en blanding af rock og metal.
Om undervisningen
Nikolaj har den tilgang, at musikundervisning skal være for alle, og det skal være sjovt. Når undervisningen er enkel og sjov, bliver det også lærerigt. Nikolaj tager altid udgangspunkt i den enkelte elevs ønsker, og der vil fra starten være forventningsafstemning. Herefter vil han – afhængig af elevens forudsætninger – have en praktisk tilgang til trommespil med mulighed for senere at lære at læse efter noder, hvis eleven ønsker det. Han tilbyder undervisning i en lang række stilarter som f.eks. rock, funk, disco, bossanova, jazz, afrobeat og hiphop. Der kan på sigt arbejdes med de tre hovedsøjler indenfor trommespil, som er 1. at holde takten, 2. at arbejde med dynamik og rundgange og 3. at arbejde med kreativitet og finde sin egen personlige måde at spille på.
Den første lektion
I den første lektion ser vi på, om eleven har lidt erfaring med trommespil eller har prøvet at slå på trommer før. Hvis det er første gang, vil jeg lære eleven at spille en grundlæggende rockrytme, hvor vi starter med at tælle til 4 og så koble storetromme og lilletromme på rockrytmen. Herefter kobler vi ride-bækken og/eller hi-hat på. Undervisningen sker i elevens helt eget tempo.