Om Peter
Peter er en ung mand i midten af 20’erne og kommer fra Fyn. Peter er autodidakt guitarist, og arbejder til dagligt som musiker og komponist i flere forskellige projekter. Han har turneret rundt på diverse spillesteder og festivaller i landet og har spillet på bl.a. Roskilde Festival, Heartland og Store Vega. Han har en stor kærlighed til al slags musik, men føler sig mest vant inden for alternativ rock og pop musik. Han er dog åben over for at undervise sine elever i andre genrer.
Om undervisningen
Peter lægger stor vægt på, at hans elever skal finde frem til en lyd på deres instrument, som er unik for dem. Det, som adskiller musikere fra hinanden, er deres individuelle lyd i højere grad end deres evne til at spille hurtigt og præcist. Dem er der nok af derude. Peters hovedinstrument er guitar, og han foretrækker at undervise i elektrisk guitar.
Den første lektion
Den første lektion kommer mest til at handle om elevens musiksmag. Det er vigtigt for Peter at spore sig ind på elevernes musikalske interesser, så eleverne kommer til at spille noget musik, de elsker. Her opfordrer Peter sine elever til på forhånd at gå og tænke over nogle numre, de ønsker at lære (gerne 3 numre).