Om Prami
Jeg har spillet guitar, siden jeg var ni år. Det startede med folkemusik og blues, og senere lærte jeg det grundlæggende i flamenco. Spiller både på stålstrenge og nylon. Jeg bruger ikke noder, men hvis der er særlige numre, man vil lære, så finder vi akkorderne og teksten. Jeg har også komponeret en del.
Om undervisningen
Jeg vil arbejde på, at du får en personlig stil – at du spiller, sådan som du har det. Man kan tolke melodier på mange måder. Grundteknikken kræver øvelse for at være i orden. Men har man den, så er man også mere fri.
Den første lektion
Jeg skal lære dig at kende, dit tekniske niveau, din fornemmelse for rytme og akkorder. Så skal vi finde frem til, hvad jeg kan lære dig, og hvad der er vigtigst for dig. Vi skal prøve at sætte nogle mål, så du hele tiden fornemmer, at du bliver bedre.