Om Rasmus
Rasmus er uddannet musiker fra Syddansk Musikkonservatorium og aktiv trommerslager på den danske jazzscene.
Han har de seneste 15 år spillet et hav af koncerter samt undervist på både musikskoler, aftenskole og privat. Sideløbende har han fået undervisning på en række skoler i både Sverige og Danmark.
Undervisning på alle niveauer
Rasmus tilbyder undervisning på trommer på alle niveauer og primært inden for genrene rock, pop, jazz, latin, funk og afrikanske rytmer.
Undervisningen er både for dig, som skal samle trommestikken op for første gang og for mere øvede trommeslagere. Han har et godt indblik i optagelsesprøver til både MGK og konservatoriet samt de svenske högskolor og kan også arbejde med dit band/gruppe, hvis du har et ønske om dette.
Udover trommer kan Rasmus tilbyde undervisning i klaver for begyndere og musikteori/hørelære.
Om undervisningen
I hans undervisning tager han udgangspunkt i, at det skal være sjovt at spille trommer for den enkelte elev. Derfor ændrer undervisningen sig også efter den enkelte elevs behov og ønsker.
Undervisningens indhold består primært af:
– Opbygning af “rytmebibliotek”
– Jam/sammenspil/spil til plade
– Tekniske øvelser
– Uafhængigheds- og koordinationsøvelser
– Nodelæsning
– Rytmisk gehør