Om Simon
Jeg hedder Simon, og jeg studerer til dagligt Populærmusik og Lydproduktion på Aalborg Universitet. I min fritid spiller jeg bl.a. trommer i et rockband.
Rock og metal er de genrer, jeg har mest erfaring i, men jeg spiller de fleste genrer såsom pop, funk og reggae.
Jeg har spillet trommer i 10 år og klaver i 5 år og har også en del erfaring i at undervise på disse instrumenter.
Derudover har jeg en stor baggrundsviden indenfor musikteori og hørelære, som jeg kan undervise i.
Om undervisningen
Trommer: I trommeundervisning lægger jeg meget vægt på, at eleven lærer de gængse udtrykningsformer på instrumentet og derved lærer en masse sange, som jeg vælger, så det passer til elevens genre og niveau. Undervisningen kan også indeholde nodelæsning, teknik og dynamik.
Klaver: I klaverundervisningen lægger jeg meget vægt på, at eleven lærer teorien bag instrumentet, og hvordan man spiller de gængse sange hertil. Her kan der også lægges vægt på nodelæsning og musikteori (f.eks. becifringssystemet og kvintcirklen).
Hørelære/musikteori: Fokus på rytmer, intervaller, akkorder og skalaer, både i form af lytte- og læseøvelser (aflytning og transskription hhv.)
Første lektion
Ved den første undervisningsgang vil jeg tage en snak med dig og finde ud af, hvad du vil have ud af undervisningen. Resten af lektionen bruger vi på at spille på instrumentet for at finde ud af, hvilket niveau du er på, og hvad der kan arbejdes med i undervisningen.