Om Thomas
Jeg er 19 år gammel, og læser musik på Aalborg universitet.
Jeg har spillet guitar i 5 år og har i den tid spillet med i flere musicals og bands som lead-guitarist.
Jeg har altid interreseret mig meget for guitar og har derfor de seneste 5 år brugt størstedelen af min fritid på det.
Undervisning
Jeg lægger vægt på at eleven skal være tilpas og finde undervisningen sjovt og interessant.
Det er enormt skræmmende at lære et nyt instrument at kende, og derfor mener jeg selv at man som elev skal have medbestemmelse i både hvilken genre og teknikker man vil bevæge sig imod – selvfølgelig med min vejledning.
Eleven skal ikke på noget tidspunkt føle sig presset eller ubehageligt tilpas i lærings processen, da det fedeste ved musik og det at spille guitar i min optik, er at det er sjovt, samt en fritidsinteresse man skal elske.
Første lektion
Jeg vil sammen med eleven gennemgå ambitioner, musikalske interesser og hvilket niveau de er på. Jeg vil ud fra en snak med eleven tilrettelægge en “læringsplan” som eleven også selv vil finde sjov og interesant.
Det er gennem grundig snak at eleven og jeg selv skal finde fælles grund for hvad der er bedst for den enkelte.