Om Thomas
I min dagligdag bruger jeg guitaren/musikken til at koble af, udtrykke mig og udfolde min kreative side. Inspireret af hvordan Jimi Hendrix og Curtis Mayfield brugte akkordernes skalaer til både at spille lead og rytme, kombineret med diverse fingerspilstekniker, 12-bar blues, samt viden og evnen til at improvisere har jeg udviklet min egen spillestil. Jeg har gennem tiden komponeret mange instrumentalnumre i mit hjemme studie, bl.a. for rapartister.
Om undervisningen
Er du helt nybegynder og vil gerne i gang med at spille nogle akkorder og få en forståelse af guitaren? Ønsker du at komponere din eget musik? Sidde med din guitar og bare improvisere noget fed blues? Jeg ligger vægt på at undervisningen skal være sjov og enkel, og at eleven går fra lektionen med viden, der giver mulighed for at udvikle hans/hendes musikalske evner, uanset om det er blues, pop, rock, folk eller improvisation.
Den første lektion
Til at starte med vil jeg lære eleven at kende samt elevens niveau og ønsker til undervisningen. På den måde kan vi bedst muligt komme i gang med undervisningen og sætte nogle mål.