Om Tobias
Jeg er en ung sangskriver og musiker, der går meget op i udtryk og intentionalitet. For mig bør musik både være smukt og grimt og alt både indenfor og udenfor dette.
Jeg går på MGK som sangskriver på andet år og har haft undervisning i sangskrivning og musikproduktion på højskole.
En aktiv musiker
Udover sange til mit soloprojekt, samarbejder jeg også med musikere over hele landet og er ofte ude at spille med original musik.
Det meste af min sangskrivning foregår med computeren som hovedinstrument, men jeg spiller også guitar og klaver, som jeg flittigt bruger i sangskrivningen.
Om undervisningen
I undervisningen kommer vi til at arbejde med næsten alle aspekter af sangskrivning. Med udgangspunkt i der hvor du er, og hvad du finder interessant, skal vi udforske hvordan din musik kan komme til at lyde.
Vi kommer til at arbejde med alt fra det grundlæggende i, hvad en sang overhovedet er, og hvordan man starter med at skrive en sang til små detaljer, som fx hvilken ordlyd der passer bedst hvor, og hvordan man bruger rim og toner til at fortælle historier.
Diverse genrer og udtryk
Derudover vil vi komme til at arbejde med diverse genrer og udtryk samt hvilke udtryk, der kan bruges til hvornår og på hvilken måde. Vi vil også arbejde med at reproducere genrer og udtryk for at kunne finde det, der kan bruges i din sangskrivning.
En vigtig del af undervisningen bliver også at optage og producere din musik, så du har noget at vise frem. Du behøver ikke have verdens bedste computer, for at det kan lade sig gøre.